Kollektion: Yoni massage & de-armouring

Vores mest populære nydelsesstave er skabt til yoni massage og de-armouring af vagina og livmoderhals, specielt med fokus på at opnå den mystiske livmoderhalsorgasme.

Yoni er sanskrit betegnelse for kvindens vulva og vagina og betyder noget så smukt som "helligt tempel". At udføre en yoni massage vil derfor sige at udføre en massage af skeden og hele bækkenområdet – men på en måde der bringer det hellige tilbage til vores livmoderområde, portalen for skabelse.

En yoni massage er ofte en form for helingsterapi eller en nydelsesfuld oplevelse eller en blanding af begge. Der er ofte ikke noget mål andet end at udforske, hvad der er levende inden i, og hvad der har brug for opmærksomhed og forløsning. Det kan være, at der kommer følelser op, eller du mærker lyst eller smerte. Derfor kan det være nødvendigt at bruge de-armouring teknikker, som betyder at afvæbne og tage panseret af.

Lige for øjeblikket er de-armouring et ret stort buzz ord inden for kropsterapi. Men det kan være, at du aldrig har hørt om det før. "Armour" betyder oversat til dansk "panser", og "de-armouring" betyder at tage panseret af. Når du bevæger dig blidt og langsomt igennem din yoni massage, kan det nemlig være, at du mærker spændinger af smerte og følelsesløshed, som er koblet til en følelsesmæssig reaktion. Det kan være, at du mærker et punkt inden i dig, der får dig til at græde eller føle angst. Dette kan være en blokering inden i dig selv, som har manifesteret sig som et panser mellem dig og din egen kvindekraft og nydelse.

 

Hvorfor vagina de-armouring? 

Når vi bevæger os gennem livet og oplever noget, der kan ses i større eller mindre grad som traumatisk, så vil du helt automatisk enten flygte, kæmpe eller fryse. Hvis du ikke har haft mulighed for at flygte eller kæmpe, så vil din krop tage sine forsvarsmekanismer op og fryse for at blokere for smerten.

Dette kan sætte sig i vaginaen, fordi vaginaen er det område i en kvindes krop, der er det allermest modtagelige og følsomme. Det er her, hvor vi modtager livet ind i os, alt det gode, men også al livets stress og jag. Vaginaen kan altså holde på en masse minder, følelser, ubehag, stress, traumer og enhver negativ eller positiv energi fra fortidige seksuelle oplevelser.

Men hvis vi ikke lærer at rense ud, bearbejde og forløse al denne energi, så hober de sig op og kan skabe et kropsligt panser af spændinger, der giver sig til udtryk som enten fysisk smerte, følelsesløshed, hypersensitivitet eller en blanding. Følelsesmæssigt kan det give sig udtryk i, at man er ude i stand til at elske sig selv, stole på sig selv og/eller føle glæde.

Alt hvad der sker med os fysisk, vil altså påvirke os inden i, både emotionelt, spirituelt, mentalt og energimæssigt. Altsammen er forbundet. Hvis vi modtager negative beskeder i vores sind, så vil det altså også påvirke vores krop og sætte sig som emotionelle og fysiske myoser og knuder.

Hvis du oplever smerte eller følelsesløshed under sex med din partner eller med dig selv, så betyder det altså, at din krop (og din fisse) prøver at fortælle dig noget.

Ved at lave en regelmæssig yoni massage & de-armouring praksis med enten en krystal- eller glasdildo kan du fjerne panseret og åbne op for energistrømmen i kroppen, så du kan leve et mere nydelsesfuldt, frigjort og orgasmisk liv. Du vil begynde at imødekomme din krops stemme og løsne op, forebygge, hele og genoprette en balanceret, afspændt, stærk, fleksibel og levende bækkenbund.

 

Fordelene ved at lave en yoni massage & de-armouring på sig selv!

Yoni Massage er både en fysisk praksis lige så meget som det er en energimæssig og emotionel praksis, hvilket gør yoni massage og de-armouring så værdifuldt og en måde at genopdage sig selv i sit fulde autentiske udtryk som kvinde.

Du kan få en yoni massage af en anden person, f.eks. en uddannet kropsbehandler (yoni mapper eller tantrabehandler) eller en elsker/partner, men det mest værdifulde og kraftfulde er at give det til sig selv. Det er først og fremmest DIN yoni, din fisse, din livmoder og vagina! At lære at give sig selv en regelmæssig yoni massage er så kraftfuldt, selvelskende og empowering, og ligefrem revolutionært!

Kvinder har i så mange år lært at tage afstand fra sin livmoder og vagina og har lært, at den ikke er til at stole på, men istedet har vi givet al kontrol til lægen, gynækologen eller omverdenen. Men ved at give sig selv en regelmæssig yoni massage, kan du genkalde din livmoders visdom og igen tage ejerskab over din egen vaginas helbred.

Fordelene ved at give sig selv en yoni massage er mange:

- du lærer din fisse meget bedre at kende!

- du lærer at blive guidet af din vagina og din livmoders visdom via en regelmæssig praksis

- du empower dig selv til at tage din egen vaginas helbred i dine egne hænder og lærer at pleje og passe på din vagina hele livet

- du lærer dig selv, dine grænser og din vaginas nydelsespunkter bedre at kende, inden du er sammen med en elsker

- du styrkes til at tage styringen ved gynækologen og kun indføre spekulum eller andet op i dig, når du er helt klar

- du forebygger at myoser, muskelspændinger, dårlige oplevelser og minitraumer sætter sig som armour i vaginaen

- du øger blodcirkulation, bevidsthed og nerveforsyning til bækkenet og øger din kapacitet til at opleve forskellige former for nydelse og orgasmer – hele livet!

- du lærer at læne dig ind i livet og stole på din egen evne til at udfolde dig kreativt, når du begynder at lytte til vejledningen fra din livmoder

- du lærer at høre, se og stole på din skaberkraft meget bedre og se dit potentiale, og hvad du har lyst til i livet meget mere klart

Du kan godt bruge dine fingrer til at lave en yoni massage på dig selv, men hvis du ønsker at komme længere ind og de-armere og massere din livmoderhals og dybere dele af din vaginagrotte, så kan det være godt med en nydelsesstav. Ved at bruge en nydelsesstav vil du også kunne slappe meget bedre af under massagen.

 

Krystaldildoen er et kraftfuldt helingsredskab

En krystaldildo er specielt god at bruge til sin yoni massage praksis, fordi krystaller udsender positive frekvenser, der sætter sit aftryk i dig, især hvis du kombinerer dem med en bevidst intention og seksuel nydelse. Forskellige typer krystaller indeholder forskellige energier og ved at bruge dem på dit mest hellige sted, så vil din vagina absorbere noget af denne energi.

At bruge en krystal som en dildo vil være med til at vække dine seksuelle lyster og sætte dig i forbindelse med din feminine essens, kreative energi og indre visdom. Krystaldildoer er også i stand til at støtte i dyb heling ved at udrense gammel energi, blokeringer og traumer, forløse spændinger og absorbere negative følelser fra fortidige sorger og dårlige oplevelser.

 

Glasdildoen er perfekt til de dybere yonirejser

En glasdildo holder ikke på samme måde på naturlig energi fra Moderjord, ligesom en krystaldildo, men glasdildoer er rigtig gode at lave helende yoni massager med. De er lavet af kropsikker revnefri borosilikatglas og kan tåle at få hældt kogende vand over og blive nedkølet i en fryser, hvilket kan være godt både til desinficering og temperaturleg.

Mange af Gudindetemplets glasdildoer er lavet sådan, at de er længere, tyndere og mere fleksible i forhold til at presse ind i de forskellige reflekspunkter inden i. Calypso Cervix staven er specielt nr. 1 til yoni massage og de-armouring, fordi den er lang nok til, at man kan holde om den ene ende, imens man masserer og presser ind og holder med den anden ende. 

Selvom glasdildoen kun er lavet af glas, kan man faktisk godt få den til at emme af positiv energi (ligesom krystaldildoen). Det gør man ved at sætte en bevidst intention for sin yoni massage & de-armouring praksis, for så kan man oplade staven til det, den skal gøre godt for. Blot hold den i din hånd og visualisér din intention tydeligt for dig, imens du kæler for den. Det samme kan gøres med krystaldildoen.

 

Hvilken form skal jeg vælge?

På Gudindetemplet kan du vælge imellem forskellige former og størrelser af yoni stave.

Vores lige nydelsesstave er tilgængelige i både traditionel og smal størrelse. De er gode til langsom nydelse, stimulering af livmoderhals og til at åbne op for de mere subtile sensationer og energier, imens du bevæger staven ind og ud af din vagina. De lige nydelsesstave kan du også bruge til kropsmassage, f.eks. af mave og inderlår.

Den smalle nydelsesstav er til kvinder og piger, der oplever spændinger, stramhed eller smerter ved skedeåbningen. Den er også til dem, som foretrækker smallere penetration eller en lige krystaldildo til bedre at manøvre rundt inden i vaginaen til yoni massage.

Den traditionelle nydelsesstav er lavet af krystal ligesom den smalle, og er god til de kvinder og piger, der godt kan lide fornemmelsen af at blive "fyldt ud" under penetration, og derfor kan lide en bredere dildo eller pik. Denne stav kan også bruges som en dilator til dem, der ønsker at udvide og give en udstrækning af sin skedekanal samtidig med, at der bliver tilført god healing fra krystallen.

Vores S-formede glasdildoer er designet til at bruge i en "aktiv" massage, hvor du trykker og holder ind i forskellige punkter i skeden. Det kan være yoni de-armoring, reflekspunktmassage, g-punkt og livmoderhals heling, nydelsesstimulering og kan også bruges til dybere massage af skedevæggene, bækkenbunden og anus.

Vores buede C-formede nydelsesstave er specielt designet til stimulering af g-punkt og sprøjteorgasme. Den kan også bruges til livmoderhalsstimulering.

Yoni massage & de-armouring guide

Inden du bevæger dig ind i yoni massagen, er det godt at skabe et helligt rum for dig selv, hvor du kan føle dig fuldt ud tryg og afslappet uden afbrydelser. Skab en tryg, varm, sensuel og afslappet atmosfære, hvor dine sanser bliver aktiveret.

Lugt – tændte stearinlys og røgelse

Lyd – sensuel musik

Berøring – tæpper, bløde puder, olie

Syn – krystaller, blomster, gudindestatue

Slip alle forudindtagelser og forventninger og gå ind i denne proces med et åbent sind, og vid at der kan komme ting op, som du vidste ikke en gang eksisterede. Velkom alle følelser og sensationer og hold dem med din medfølelse og kærlighed. Dette er din tid.

Brug en naturlig kropsolie til at massere krop, bryster, mave, lår, balder og lyske og gør det langsomt. Når du er klar lav store strøg over vulva og klitoris og tag dig god tid til at få dig selv til at føle dig tændt og erotisk.

Når din krop er tændt, åben og varmet op, kan du placere dildoen ved skedeåbningen og trække vejret ind og ud af din fisse. Spørg din fisse: “Har du lyst til at modtage yoni staven ind i dig i dag?” og lyt så efter svaret. Du skal gerne have et 100% JA!, før du går videre, dvs. at hun suger dildoenind i sig af lyst og ikke af tvang. Hvis det er et “ja”, vil din fisse være blød, åben, våd, sensitiv, pulsere nydelsesfuldt efter dildoen. Hvis det er et “nej”, vil hun føles tør, lukket, følelsesløs, hård, opspændt eller smertefuld. Lav blot den indre massage en anden dag. ***Dette skridt er meget vigtigt!!***

Hvis du har fået et “ja” fra din fisse, kan du langsomt begynde at indføre dildoen ind i dig. Start ved din skedeåbning og tag dig god tid til at massere ved at rotere og bevæge dildoen uret rundt for at finde punkter og områder med nydelse, følelsesløshed eller smerte. Gå meget langsomt frem, og hvis du finder et ekstra ømt punkt, så pres med dildoen nænsomt ind mod punktet, imens du trækker vejret dybt ned i maven. Hold vejret og pres ud ad mod dildoen med dine bækkenbundsmuskler. Udånd derefter og slap af. Du kan blive ved et punkt i 30 sek. til 3 min., indtil du mærker en forløsning.

Hvis din krop gerne vil have, at du kommer dybere ind, vil din vagina selv give dig tilladelse ogtrække dig dybere og dybere ind, indtil du er ved livmoderhalsen.

Når du ønsker at afslutte, tak din yoni med et “på gensyn” og pres så ud af med dine kærlighedsmuskler, så dildoen føres ud af din vagina. Hold en hånd som en kop over din vulva og sig: “Jeg er hellig, jeg er smuk, jeg er tryg, jeg er elsket”.

Giv dig selv god tid til at slappe af og integrere oplevelsen bagefter.

Her er de gudinderedskaber, jeg anbefaler at bruge til yoni massage og de-armouring.

Hvis du ønsker at gå dybere og blive støttet i din rejse ind i din hellige portal, kan du tjekke mit online kursus Vagina Wonderland ud. Du kan også få 1:1 støtte af mig med en yoni mapping eller mit 3 mdr’s Kvindevisdom forløb. Find mere information her på siden.